Pris filtre

Brand

Facet_Lyd_Hukommelse

Sortering

Elma 1352C digital lydmåler Elma 1352C er en smart lyd og støjmåler med indbygget datalogger med plads for op til 32.000 målinger. Instrumentet er bygget til at opfylde IEC 61672-1 klasse 2 for lydmålere.

Instrumentet har mange faciliteter bl.a. belyst display med analog bargraph, min/maxhold, automatisk/manuelt områdevalg, analog AC/DC udgang, kalibreringskontrol, C-A filter, ur, hurtig/langsom måling samt mulighed for ekstern spændingsforsyning.

Elma 1352C programeres nemt via PC og kan herefter anvendes til måling på flere forskellige måleobjekter uden at være forbundet til en PC. Efter målingerne forbindes instrumentet til PC og ved hjælp af softwaren er det muligt at vise de målte/opsamlede værdier på PC-skærmen som digitalt display, analogt viser-instrument, XY-graf eller en liste med tilhørende tid. Det er også muligt at gemme resultaterne i en fil og herefter bearbejde værdierne i et regneark.

Elma 1352C kan også bruges til opsamling af lyd og støj direkte mens den er forbundet med en PC, dette medfører at der kan foretages 99.999 målinger. Hvis lydmåleren bruges direkte sammen med en PC kan lydmåleren fjernbetjenes ved hjælp af softwaren og det er også muligt at vise lydkurver med opløsning i 1/4 sekunder.

Elma 1352C har også indbygget manuel datalogger med plads til 99 målinger som kan aflæses direkte på instrumentet. Med den analoge udgang kan lydmåleren f.eks. bruges sammen med en skriver, eller en frekvensanalysator.

Elma 1352C har mange anvendelsesmuligheder og leveres komplet i taske inkl. vindhætte, batterier, software, USB-kabel og betjeningsvejledning.
Læs mere

Elma 1352C digital lydmåler

EAN 5703317650368

EL-NR 6398204538

På lager Lav lagerbeholdning Snart på lager igen

4.475,00 DKK Excl. moms

Læs mere
XL2 STIPA målesæt

I forbindelse med talevarslingsanlæg skal bl.a. taleforståelighed måles og dokumenteres. Hvis du arbejder med installation af talevarslingsanlæg, er du med sikkerhed stødt på krav vedrørende dokumentation, test og godkendelse af anlæggene. Bruger du andre til at udføre måleopgaverne, eller har du overvejet, om det er noget du selv kan udføre med det rette måleudstyr fra Elma?

STIPA målekufferten er et komplet testsæt til analyse og dokumentation af bl.a. talevarslingsanlæg. Målemetoden STIPA (Speech Transmission Index for Public Address systems) giver en måleværdi der efter fastlagte internationale normer indikerer om taleforståeligheden er god eller dårlig. Talevarslingsanlæg i det offentlige rum skal i henhold til lovgivningen testes og dokumenteres med godkendt og kalibreret udstyr – udstyret fra Elma opfylder selvfølgelig alle disse krav.

STIPA målesættet fra Elma er bygget op omkring Instrumentet XL2 fra NTi Audio - instrumentet er en avanceret lyd og akustisk analysator med stort grafisk display. XL2 har mange forskellige målefunktioner, men er stadig meget brugervenlig og overskuelig med en nem intuitiv brugerflade. Instrumentet gemmer måleværdierne på et udskifteligt SD-kort enten helt automatisk, eller efter din godkendelse af målingen – målefilerne overføres efterfølgende til PC for udfærdigelse af detaljeret målerapport.

XL2 kan også bruges som en avanceret lydmåler/analysator i f.eks. lydstudier og andre steder hvor lydkvalitet er en vigtig parameter. Lever du af at ”installere lyd”, er XL2 med eller uden STIPA et uvurderligt instrument i det daglige arbejde.

Den komplette STIPA målekuffert fra Elma består af NTi XL2 analysator med STI-PA option, M4261 målemikrofon klasse 2, MR-PRO signal generator, kabler, SD-kort, batterier, manual, kalibreringsbevis og en robust kuffert der samler det hele og beskytter din investering.

Læs mere

XL2 STIPA målesæt

EAN 5706445190003

EL-NR 6398968065

På lager Lav lagerbeholdning Snart på lager igen

39.595,00 DKK Excl. moms

Læs mere

Lydmåling

Støjmåler, lydmåler og dB-måler - kært barn har mange navne, men de dækker alle over instrumenter, som måler lydens styrke. Alle lyde, som vi opfatter, er svingninger i lufttrykket, som rammer vores trommehinde og lydmålerens mikrofon.

Lydstyrke måles i decibel, som forkortes dB – man ser ofte, at en lydmåling opgives som dBA eller dB(A), det betyder, at måleresultatet er korrigeret med et såkaldt A-filter. A-filteret har en frekvensrespons der svarer til det menneskelige øre, der har forskellig følsomhed over for dybe og høje toner. I nogle lydmålere findes flere filtre som f.eks. dB(C) der bruges i forbindelse med måling af meget kraftig lyd (støjspidser).

Professionelle lydmålere kan opdele måleresultatet i frekvensbånd, så du kan se i hvilket frekvensområde støjen optræder, og dermed måske også finde ud af, hvad det er, som genererer støjen. En lydmåler klassificeres i henholdsvis klasse I for den bedste nøjagtighed og klasse II for et mindre nøjagtigt instrument (set i forhold til klasse I instrumentet). I normer som foreskriver lyd-/støjmåling er der typisk angivet hvilken nøjagtighed der kræves af instrumentet.

 

Hvornår og hvorfor måler man støj?

I mange internationale normer for bl.a. maskiner, forskellige brancher, bygningsakustik og andet findes der krav til grænseværdier for støj, samt krav om måling og dokumentation af at disse grænseværdier overholdes. Den eneste måde at dokumentere at disse grænseværdier overholdes, er ved måling med en lydmåler. Nogle lydmålere har intern hukommelse, så måleværdierne nemt kan overføres til en PC for dokumentation – hvor du med andre lydmålere er nødt til selv af skrive eller taste måleværdierne ind.

Uanset hvilken type lydmåler du har adgang til, er det vigtigt, du kan dokumentere, at dit instrument måler korrekt. Derfor anbefaler vi hos Elma Instruments en årlig kalibrering af dit måleudstyr – dette er rent faktisk også et krav, i mange af de relevante normer for f.eks. lydmåling.

 

dB-måler til måling af støj

Lydmåleren bruges i mange forskellige situationer, det kan eksempelvis være til måling af støj fra biler, motorveje, fly, maskiner, byggepladser, diskoteker, ventilationsanlæg og mange andre applikationer - men instrumentet kan også bruges til at kalibrere forstærkere/lydniveauer i et teater eller i en biografsal, så man er sikker på, at alle kan høre dialogen og får mest muligt ud af oplevelsen.

 

Hvordan opnår man de bedste lydmålinger?

Når du måler lydstyrke, er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Hvis du eksempelvis skal måle om ventilationsanlægget støjer for meget, kan det ikke nytte, at du står for tæt på mikrofonen, så dine bevægelser eller dit tøjs knitren påvirker målingen – i sådan et tilfælde ville man typisk vælge at anbringe mikrofonen på et stativ, forbinde mikrofon og instrument med et 5 meter kabel og på den måde flytte operatøren væk fra målingen. Udendørs kan der også være problemer, hvis det blæser, og vinden influerer på målingerne – dette løses typisk med en afskærmning af mikrofonen, med en vindhætte af skum eller en såkaldt ”dead cat” som du mange gange ser brugt på udendørs TV-reportager.

 

Har du brug for vejledning?

Hos Elma har vi mere end 50 års erfaring med udvikling, rådgivning og service inden for el-måleudstyr. Er du i tvivl om, hvad der er det rigtige for dig – så tøv ikke med at kontakte os i dag!

Kontakt os på e-mail: info@elma.dk

Eller ring på: 7022 1000