Focus Edition - Januar 2019

Instrument News – Focus Edition

Installationstest

Stærkstrømsbekendtgørelsen er ikke længere gyldig. Nu skal du arbejde efter DS/HD 60364, også når det gælder installationstest. Bliv klogere på hvad det betyder det for dig og om du overhovedet kan bruge din gamle installationstester.

I denne Focus Edition stiller vi skarpt på, hvad du skal være specielt opmærksom på, når du vælger din næste installationstester, som skal udføre kontrol jf. DS/HD 60364. Vi nævner også et par eksempler på skærpelser og øget fokus, men kontakt os gerne, så hjælper vi med at finde den helt rigtige installationstester til dit behov.

Fremtidens installationstest

Lad os først slå fast, at standarden 60364 har været i brug i resten af Europa i mange år, og vores installationstestere har selvfølgelig været bygget til at overholde den ligeså længe. Så den installationstester du købte af Elma for mange år siden er ikke nødvendigvis ”dømt ude” af den nye standardsamling. Vi har nemlig altid skulle installationsteste vores elektriske installationer, og det er ingen hemmelighed at stærkstrømsbekendtgørelsen har lænet sig kraftigt op at 60364. Men nye fokusområder og teknologier presser de ældre installationstestere, så måske alene tidsbesparelsen kan retfærdiggøre en udskiftning af den gamle model.

Nye teknologier, hjælpefunktioner osv. gør ligeledes test væsentlig hurtigere og sikrere med nyeste generation af installationstesterne. Lad f.eks. Metrels unikke autosekvenser, Autosequence®, guide dig eller dine montører gennem installationstesten, med dine egne billeder, forklaringer og diagrammer, direkte på skærmen.

Vi har samlet en håndfuld fokuspunkter i denne udgave, men du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, for en uforpligtende snak om hvilken installationstester som dækker netop dit behov. 

Se hele vores udvalg af installationstestere på nedenstående link.

 

Ny teknologi stiller større krav til dit måleudstyr

I DS/HD 60364 står der, at dit måleudstyr skal opfylde DS/EN 61557. Det gør din gamle installationstester givet vis også. Men ny teknologi stiller større krav til dit udstyr. Her er et par eksempler på hvad du skal være opmærksom på.

Vores gamle HFI afbrydere, som ikke må anvendes mere, var kun følsomme overfor AC, altså en sinusformet fejlstrøm, og var derfor en RCD type AC. De HPFI afbrydere vi anvender i dag, er også følsomme overfor pulserende fejlstrømme, som f.eks. kan opstå fra elektronik, og kaldes en RCD type A. Men meget elektronik kan også lægge en ren DC lækagestrøm på vores installation. Selv en lille og i sig selv ufarlig DC fejlstrøm medfører fare, da det kan mætte en type AC eller A afbryder, så den ikke udkobler på en fejlstrøm. Derfor sidder der i rigtig mange installationer i dag en fejlstrømsafbryder, som med en separat målekreds også udkobler på ren DC, kaldet en RCD type B. Vær opmærksom på at mange installationstestere ikke kan teste RCD type B. En RCD type AC er følsom overfor AC, en type A for AC + A og en type B for AC + A + B. Da en RCD skal testes ved de karakteristikker den er følsom overfor, risikerer du derfor let ikke at kunne udføre din installationstest, hvis du ikke har et instrument som tilbyder type B test.

Fremtiden byder på mange flere el- og hybridbiler og derfor også en kraftig udbygning af vores infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer. Elbilens lader, EVSE (Electric Vehicle Supply Equipment), skal også testes. EVSE er udstyret med en speciel målekreds som udkobler laderen ved 6mA DC. Det betyder at din installationstester også skal være klar til at levere denne specielle teststrøm. I forbindelse med EVSE er det også værd at se på tilbehørsprogrammet til simulering af ladesituation, udlæsning af kommunikationssignaler mellem bil og lader osv.

Se et udvalg af vores installationstestere og tilbehør som kan teste type B relæ og 6mA DC på EVSE på nedenstående link.

 

Installationstest

De klassiske installationstest som gennemgang i PE leder, isolationstest m.fl. er selvfølgelig stadig gældende- det er der ikke noget nyt i. Men hvorfor er det egentlig at du skal investere i en ”installationstester”? Hvorfor ikke bare klare sig med sit multimeter og isolationstester?

For det første består installationstesten af mange flere målinger end du kan udføre med dit multimeter og isolationstester, f.eks. RCD test, Loop/Line (kortslutningsmåling) og spændingsfald m.fl.. Man skal desuden være opmærksom på, at en installationstester jf. DS/HD 60364 skal overholde DS/EN 61557. Alle vores installationstestere overholder selvfølgelig denne standard, som beskriver kravene til målingerne, f.eks. nøjagtighed, målestrøm og meget andet. Husk i øvrigt også altid den årlige kalibrering af din installationstester hos Elma, for at være sikker på at du afleverer en sikker installation og dokumentation som holder.

Høje kortslutningsstrømme kræver stor belastning

En ny standard laver ikke om på Ohms lov, så måleusikkerheden er ikke højere end den plejer at være. Men med ny og skærpet fokus på installationstest er det oplagt at støve teorien af igen, da mange ikke ved at måleusikkerheden bliver for høj allerede fra et par kA, hvis du måler kortslutningsniveau med en installationstester. En kortslutningstest udføres ved at lægge en kendt belastning i målepunktet og deraf opstår et spændingsfald. Nu kender instrumentet en strøm og en spænding, og ser vi på Ohm lov kan modstanden, eller netimpedansen derfor udregnes til grund for kortslutningsmålingen. Men en installationstester kan kun belaste med ganske få ampere, og går man i dybden med specifikationerne vil man opleve at specifikationerne allerede skrider fra et par kA.

Lavere netimpedans (større kortslutningsstrøm) kræver derfor større målestrøm. Husk at måleusikkerhed, som ved høje niveauer sagtens kan være på mange kA, kan bringe dig i en situation hvor hovedtavlen, som f.eks. er beregnet og opmærket til 16kA, ikke kan godkendes ved måling. I mange tilfælde er kortslutningsadapteren, som måler selv meget høje kortslutningsniveauer korrekt, derfor hurtigt tjent hjem igen. Og derudover er der selvfølgelig en høj grad af sikkerhed i ikke at installere materiel, som ikke kan tåle en eventuel fejl uden at ”ryge i luften”.

Vi har netop lanceret en ny generation af Metrel kortslutningsadaptere, som kan måle kortslutningsniveauer på netspændinger helt op til 800V, altså også på 690V net, som hidtil ikke har kunne måles. Desuden er de kompatible med Metrels Autosekvenser, har variabel målestrøm, kan betjenes stand-alone via Android app og meget andet.

Se hele vores udvalg af kortslutningsadaptere på nedenstående link.

 

Der skal være styr på spændingsfaldet

Vores belastninger er beregnet til at fungere ved en nominel spænding. Både for lav og for høj spænding kan medføre lavere virkningsgrad, nedbrud og endda fare. Mange er gennem tiden blevet overrasket over hvor få meter kabel det kræver at medføre et massivt spændingsfald.

Hvor det før var en anbefaling at overholde 4% er der i 60364-5-52 § 525 og tabel G.52.1 yderligere udspecificeret anbefalede grænseværdier for spændingsfald i forskellige installationstyper. Måling og dokumentation kan let overholdes, hvis du vælger en installationstester, som direkte måler spændingsfaldet. Alternativt skal det udregnes, hvilket er tidskrævende og kræver nøjagtig kendskab til kabler, længder og dimensioner.

Alternativt kan der benyttes en installationstester som måler netimpedansen, og bruge denne måling som grundlag for udregning.

Se hele vores udvalg af installationstestere med direkte visning af spændingsfald på nedenstående link.

Der skal være styr på spændingsfaldet 2 2

 

Lækagestrøm er ikke nødvendigvis en fejl

Enhver elektronisk belastning med tilslutning til PE leder, f.eks. din PC eller LED armaturet på kontoret, påtrykker typisk installationen en lille, typisk ubetydelig, lækagestrøm. Men med den øgede mængde elektronik i vores installationer, vokser summen af lækagestrømme sig let til et problem, da det udkobler beskyttelsesudstyr. I DS/HD stilles der, af samme grund, installationsmæssige krav til størrelsen af lækagestrømme. Typisk løses udfordringen ved en passende opdeling af installation for at begrænse lækagestrømmen i den enkelte del af installationen. Men det er ofte en umulig opgave at udregne summen af lækagestrømme, og den eneste sikre metode er ved måling.

Det er derfor vigtigt at vælge en installationstester med mulighed for tilslutning af lækagestrømtang, så målinger kan dokumenteres med øvrige målinger. Alternativt skal der anvendes en separat lækagestrømtangamperemeter, uden tilslutning til installationstesteren.

Se hele vores udvalg af installationstestere med mulighed for tilslutning af lækagetang på nedenstående link.

Se hele vores udvalg af ”stand alone” lækagestrømtænger på nedenstående link.

 

Skærpede krav til transientbeskyttelse

Kravet til transientbeskyttelse er skærpet væsentligt i DS/HD60364, til en grad hvor det er svært at komme udenom i enhver ny installation eller ombygning. Transientbeskyttelse kortslutter typisk via en varistor eller gnistgab til jord, hvis en overspænding overskrider en kritisk værdi. Det hænger faktisk sammen med lækagestrømmen i forrige afsnit, som typisk opstår da meget elektronik har indbygget en varistorforbindelse til PE.

Vælger du en installationstester med varistortest, kan du derfor både kontrollere og fejlfinde på din elektronik og lynbeskyttelse.

Se et udvalg af vores installationstestere og instrumenter med indbygget varistortest på nedenstående link.

Hvad med omkostningen?

Installationstest er ikke nyt. Der er muligvis kommet øget fokus på visse målinger, men til gengæld kan din installationstester gøre det meste for dig. Nyeste generation tilbyder så mange hjælpefunktioner, at vi vil påstå at installationstest kan udføres hurtigere og sikrere end nogensinde før. Kontakt os for en snak om den helt rigtige installationstester til dit behov.