I ”gamle dage” var lux langt den vigtigste måling. Da det helt simpelt var en tråd som glødede, var lyset altid fint fordelt i spektret, og farvegengivelsen dermed fin i en rar farvetemperatur. Glødetråden var også tilpas træg, til at lyset ikke flimrede mærkbart ved spændingsændringer. Det er derfor din gamle glødepære ikke blinker når den tilsluttes vekselspænding, som slukker for den 100 gange i sekundet. Men med moderne, komplekse lyskilder, er lys blevet avanceret elektronik.
Farvegengivelsen- og temperaturen kan have betydning for hvordan vi ”ser verden”, og dermed påvirke vores humør. Usynlig flicker, altså flimren i lyset, presser vores nervesystem, og kan i yderste konsekvens føre til epileptiske anfald. I landbruget har man altid vidst at flickerfri belysning er vigtigt, da koen producerer mindre mælk og hønsene hakker i hinanden, hvis lyskvaliteten er ringe og belastet af flicker - det kan direkte måles på økonomien. Men alligevel accepterer vi flimrende lys på vores kontorer. Nær UV komponenten i f.eks. LED belaster vores øjne, døgnrytme lys kompenserer vores indre ur, hvis justeret korrekt og sådan kunne vi blive ved med at remse op. Kunstigt lys påvirker os dagen lang når vi opholder os indendørs, og er dermed en af de mest konsistente, men også oversete, indeklimaparametre, som påvirker vores liv og helbred.