Installationen på inverterens DC-side er konstant under spænding og skal omgås derefter. For at verificere, at installationen er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og klar til drift, er der en række test, som skal udføres:
Kontinuitetstest
Udligningsforbindelser mellem solcellepanelerne, og en eventuel forbindelse til jordspyd/-plint testes med 200 mA. Alle paneler skal have samme potentiale, da spændingsforskelle panelerne imellem kan påvirke ydeevnen, og i værste fald give risiko for stød.
Polaritetstest
Polaritetstest er særlig vigtig, da ombyttede poler vil påvirke anlæggets spænding og kan resultere i skader på paneler med ombyttet polaritet. Polaritet kan verificeres med en spændingstester eller multimeter egnet til måling på solceller.
Isolationstest
Fejl til stel eller jord er nogle af de mest hyppige fejl på solcelleanlæg, og det er derfor nødvendigt at teste isolationsmodstanden mellem lederne og stel/jord. Solcellepanelernes stel ikke nødvendigvis er forbundet til AC-installationens jord og i disse tilfælde er det vigtigt, at isolationstesten udføres til stel eller DC-jordplint.
Traditionelt udføres isolationstest med en isolations- eller installationstester i spændingsløs tilstand, men solcellepaneler er imidlertid ikke spændingsløse, og der skal derfor bruges et testinstrument, som kan udføre isolationstest under spænding.
Tomgangsspænding (Uoc)
Tomgangsspændingen er solcellepanelets/-strengens spænding uden belastning. Mærkespænding, antallet af serieforbundne paneler, solindstråling samt celletemperatur vil have indflydelse på målingen.
Korslutningsstrøm (Isc)
Kortslutningsstrømmen måles ved at kortslutte solcellepanelets/-strengens poler og måle strømmen. Mærkestrøm, antallet af paneler, celletemperatur og i høj grad solindstrålingen påvirker kortslutningsstrømmen. Tekniqs slutkontrolskema har endda reserveret plads til korrektion af Isc ift. solintensiteten.
Solindstråling
I Danmark vil solindstrålingen stort set altid være mindre end databladets STC-værdi, men den er vigtig at måle, da den er afgørende for solcelleanlæggets udbytte. Ved samtidig at bruge et inklinometer sikrer man sig, at solen ikke står for lavt til at foretage en valid måling.
Solintensiteten måles med et pyranometer, som enten kan være et selvstændigt, håndholdt instrument eller en referencecelle som tilbehør til en solcelletester, hvor data sammenholdes og lagres med øvrige måleværdier. Pyranometeret/referencecellen skal anvendes i samme hældning som solcellepanelet, og kan i nogle tilfælde monteres på siden af solcellepanelet.
Temperatur
Bliver celletemperaturen for høj reduceres solcellepanelets ydeevne. mPå en varm dag med høj omgivelsestemperatur og dårlig luftcirkulation på bagsiden af solcellepanelet, vil celletemperaturen være anderledes end ved fritstående paneler på en vinterdag.
Celletemperaturen måles med en temperaturprobe monteret på solcellepanelets bagside mens omgivelsestemperaturen måles i fri luft. Temperaturproben kan være den samme, og kan med fordel være tilsluttet en solcelleinstallationstester, da målingen i så fald kan bruges sammen med øvrige målinger.
DC-effekt og -virkningsgrad
For at få den mest korrekte måling anbefaler vi at bruge en solcelletester, som måler spænding, strøm, solintensitet og temperatur samtidig. Virkningsgraden er forholdet mellem den målte effekt (Pmpp) og den opgivne effekt, men beregnes af solcelletesteren.
For at kontrollere at et solcellepanel, -streng eller -anlæg yder, som det skal, måles strømmen (Impp) med et tangamperemeter og driftsspændingen (Vmpp), hvilket solcelletesteren omregner til DC-effekten (Pmpp).
Solcelleanlæggets virkningsgrad (nDC) og udbytte er i høj grad afhængig af solintensiteten, men smuds, støv, skidt og blade kan også spille ind; for at få korrekte målinger bør panelerne være rene og fri for skygge.
Målingen kan enten foretages for hele anlægget eller opdeles i strenge eller paneler.